Engineering og teknik

Projekteringsleder til at holde sammen på rådgiverne.

Projekteringen er der, hvor de dyre beslutninger træffes, mens de stadig kan laves om. Projekteringslederen sørger for, at de bliver truffet i tide.

Projekteringsleder på et teknisk projekt.

Projekteringslederen driver projekteringsfasen: koordinerer rådgiverne, holder styr på grænsefladerne mellem fagene og sikrer, at projektmaterialet bliver så færdigt, at det kan prissættes og bygges efter. I større infrastruktur- og offshoreprojekter hedder rollen design manager. Opgaven er den samme.

Grænsefladerne er selve leverancen

Arkitekt, konstruktion og installationer kan hver især have løst deres del korrekt og stadig ende med et projekt, der ikke kan bygges. Føringsveje, der ikke er der. Huller, der ikke er projekteret. Komponenter, der ikke kan serviceres bagefter. Projekteringslederen arbejder på snittene mellem fagene: hvem leverer hvad til hvem, hvornår, og hvem opdager det, hvis en af dem ændrer noget.

Et udbudsmateriale, der kan prissættes

Et ufærdigt udbudsmateriale forsvinder ikke. Det kommer tilbage som enten høje priser, fordi entreprenørerne prissætter usikkerheden, eller som aftalesedler under udførelsen. Granskningen før udbud er derfor ikke en formalitet, men det sidste sted, hvor en uklarhed kan koste timer i stedet for uger.

Typiske opgaver

  • Projekteringstidsplan med leverancer pr. rådgiver
  • Koordinering af arkitekt, konstruktion og installationer
  • Grænsefladeliste med en ansvarlig pr. snit
  • Granskning af projektmateriale før udbud
  • Myndighedsdialog og indarbejdelse af krav
  • Beslutningslog, så det er sporbart hvad der blev valgt og hvorfor

Pointe

Hver beslutning, der udskydes til udførelsen, bliver betalt to gange: én gang i tid og én gang i aftalesedler.

Opgaver og ansvarsområder.

Det konkrete indhold i rollen. Omfanget aftales efter projektets fase og jeres egen dækning.

  • Projekteringstidsplan
  • Koordinering af rådgivere
  • Granskning af projektmateriale
  • Grænsefladestyring
  • Myndighedsdialog
  • Beslutningslog
  • Udbudsmateriale

Er projekteringen begyndt at skride?

Fortæl os om projektets størrelse, antallet af rådgivere og hvornår der skal sendes i udbud. Så finder vi en, der har holdt sammen på et tilsvarende forløb.

Hvornår virksomheder henvender sig.

De situationer, vi oftest bliver kontaktet om, når netop denne rolle mangler.

  • Rådgivere der leverer hver for sig uden fælles koordinering
  • Grænseflader mellem fag som ingen har ansvaret for
  • Beslutninger der udskydes til udførelsen
  • Udbudsmateriale der ikke er færdigt nok til at prissættes
  • Myndighedskrav der kommer sent ind i projektet

Brancher hvor rollen oftest indgår.

Kravene til profilen er forskellige fra branche til branche. Vi matcher efter miljøet, ikke efter titlen.

FAQ om projekteringsleder.

Korte svar på de spørgsmål, der typisk afgør valget af profil.

Hvad er forskellen på en projekteringsleder og en projektleder?

Projektlederen har ansvaret for hele projektet: økonomi, tid og leverance fra start til slut. Projekteringslederen ejer én fase, projekteringen, og den faglige koordinering i den. På store sager er det to personer. På mindre løfter projektlederen begge dele, og så skal man være opmærksom på, at projekteringen sjældent er det, der bliver prioriteret, når udførelsen presser på.

I nævner design manager. Er det den samme rolle?

I praksis ja. Design manager er den internationale betegnelse og bruges typisk i infrastruktur- og offshoreprojekter, projekteringsleder i dansk byggeri. Vi har samlet dem på én side, fordi opgaven er den samme, og fordi to sider om det samme ikke gør nogen klogere.

Kan I komme ind, når projekteringen allerede er i gang?

Ja. Første opgave er så at kortlægge, hvad der faktisk er besluttet, og hvad der kun ser besluttet ud. Erfaringsmæssigt er grænsefladerne og myndighedskravene de to steder, hvor der oftest mangler noget, ingen har savnet endnu.

Arbejder projekteringslederen for bygherren eller rådgiveren?

Begge dele findes. Hos bygherren handler rollen om at stille krav til rådgiverne og kontrollere, at de indfries. Hos rådgiveren om at få egne fag til at levere koordineret. Sig hvilken side I er på, så matcher vi derefter.

Er projekteringen begyndt at skride?

Fortæl os om projektets størrelse, antallet af rådgivere og hvornår der skal sendes i udbud. Så finder vi en, der har holdt sammen på et tilsvarende forløb.

Ring til Lars+45 28 77 56 53